Kapellangaardens historie

 

I dag

Kapellangaarden Spa & Wellness er et unikt behandlingssted i Køge centrum. Her kan du nyde vores behandlinger i fordybende ro i en gennemrenoveret middelalderkælder fra 1300-tallet. Vores spa-område med boblebad, dampbad, infrarød sauna, brus og liggestole befinder sig i en separat afdeling. Når I booker et spa-ophold hos os, har I derfor hele spa-området for jer selv.

I en anden del af kælderen, har vi 3 behandlerrum samt et lounge-område, hvor man efter behandling kan slappe af og få et glas vand, kaffe eller the.

I stue-etagen har vi vores reception med siddepladser, toilet samt omklædningsrum til hhv. damer og herrer, begge med aflåste skabe og brus. Vi har badekåber/kiminoer, ”futter” samt håndklæder, så alt hvad du skal medbringe er dit gode humør og evt. badetøj, hvis du skal i spa.

Velkommen til skønne oplevelser i unikke omgivelser!
 

2017 - i dag

1. april 2017 slog dørene op igen efter en kort lukkeperiode og med ny ejer. Konceptet blev udviklet med bl.a. nye behandlinger og produkter. Vi er bl.a. stolte af at kunne udføre behandlinger fra spanske Massada (ansigtsbehandlinger) og italienske Gerrardr's (Chakra Hot Stone Massage og Bambus Massage).

I begyndelsen af 2018 blev Kapellangaarden Spa & Wellness som det første spa-sted i Danmark certificeret i behandlinger med amerikanske PCA Skin. I behandlingerne der involverer PCA Skin, benyttes produkter som kaldes "cosmeceuaticals". På dansk kan man oversætte det med produkter som er en blanding af kosmetik og medicin. Af samme årsag skal man være certificeret i brugen af PCA Skin.

PCA Skin tilbyder selvfølgelig også produkter til hjemmebrug, som forlænger virkningen af behandlingerne.